Danmarks dygtigste købmand søges til Meny Hjerting, Esbjerg

Købmand til Meny Hjerting

Danmarks dygtigste købmand søges til Danmarks nyeste fødevaremarked
MENY Hjerting, Esbjerg

I løbet af efteråret åbner MENY i helt nye lokaler, byens førende fødevaremarked i Hjerting, Esbjerg

Som Købmand har du det øverste ledelsesansvar i butikken, og får de bedst tænkelige rammer for at skabe byens bedste fødevaremarked.
Som købmand er du butikkens omdrejningspunkt for både kunder og medarbejdere. Der forventes derfor en stor lyst og vilje til at gå forrest og være med til at udvikle butikkens drift og medarbejdere.
Du er samtidig i høj grad butikkens ansigt ud ad til, og du forventes at indgå som en aktiv spiller i byens handelsliv og lokalsamfundet.

I MENY lægger vi vægt på varer af allerhøjeste kvalitet og kundeservice i særklasse. Hos os er der fokus på den faglige stolthed. Vi er ikke medarbejdere, vi er MADarbejdere – og vi forventer, at vores MADarbejdere brænder for deres fag og har stor interesse i at arbejde med fødevarer i en inspirerende og dynamisk virksomhed, der ikke er bange for at gå foran.

Ansvarsområder:
• Løfte butikken på top- og bundlinje – herunder at sætte ambitiøse og realistiske udviklingsmål for butikken og pr. vareområde, samt nedbryde disse til
konkrete handlinger
• Ledelse og udvikling af medarbejdere – herunder inspirere, motivere og involvere, så der skabes begejstring og engagement i butikken
• Sikring af et højt serviceniveau i butikken
• Tilpasse aktiviteter til lokale forhold – herunder at igangsætte og forankre lokale tiltag samt generelt skabe nærhed til lokalområdet.

Din profil:
• Flere års erfaring fra ledende stilling i detailbranchen som købmand, butikschef eller varehuschef, hvor du har bevist at du formår at levere gode resultater
• Købmand til fingerspidserne
• Evne til at drive resultater igennem involverende og positiv medarbejderledelse
• Resultatorienteret, målrettet og fuld af gennemslagskraft og gå-på-mod
• Udadvendt, kundeorienteret og serviceminded
• En innovativ tilgang til købmandsskabet, hvor du formår at tænke nyt samt udfordre og udvikle det eksisterende
• Struktureret tilgang til dit arbejde, med evnen til at planlægge og prioritere din tid
• Evnen til at arbejde effektivt og kvalitetsbevidst i en tempofyldt hverdag

Vi tilbyder et spændende og varieret job i en dynamisk virksomhed, hvor du har stor indflydelse på din egen hverdag, samtidig med at du bakkes op af et stærkt kædekoncept og bagland.

Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Salgschef Bo Petersen på tlf, +45 72 33 25 52.
Ansøgningsfrist: 31.07.2017
Vi gør dog opmærksom på at vi afholder samtaler løbende.
Tiltrædelse: Efter aftale.

Synes du ovenstående lyder interessant så send en ansøgning via linket her på siden, og uddyb gerne hvorfor du ønsker at blive en del af vores spændende virksomhed.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 31-07-2017
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Kontaktperson:
Bo Petersen
Mobil: +45 72332552
Hjemmeside: http://www.meny.dk
Del opslaget:
MENY er Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd.

MENY kæden introducerer et koncept med stærkt fokus på specialiteter, ferskvarer og god, faguddannet betjening. MENY har markedets største varesortiment – både til hverdag og fest – og byder på en kærkommen fornyelse i dagligvarehandlen herhjemme.

Kæden har 120 butikker i Danmark, heraf 10 særlige MENY Gourmet-butikker, og beskæftiger godt 5.500 madarbejdere.