Inspirerende og Kvalitetsbevidst frugt & grønt chef søges til MENY Bispebjerg

MENY Bispebjerg søger en kvalitetsbevidst frugt & grønt chef, der altid sikre friske varer samt et spændende sortiment til vores kunder. Du ønsker at løfte vores frugt og grønt afdeling til et helt nyt niveau, og vinde det lokale frugt- og grøntsags marked. Det bliver din opgave at bidrage til fortsat vækst og nytænkning i afdelingen.

Vi holder af mad – vi tænker, taler, lever, ånder, sælger og spiser mad.

I MENY er vi passionerede…

Vi er til for madelskere, og vi ved, at det kræver friske varer og ny inspirationen på menuen – hver dag. Vores personale er faguddannet, og vores medarbejdere er ikke blot medarbejdere, de er MADarbejdere. I MENY kæden er vi mere end 5.000 faglærte slagtere, fiskehandlere, ostemestre, vinfolk og grønthandlere.

Vi lægger vægt på varer af allerhøjeste kvalitet og kundeservice i særklasse. Hos os er der fokus på den faglige stolthed – du skal brænde for dit fag og have stor interesse i at arbejde med fødevarer i en inspirerende og dynamisk virksomhed, der ikke er bange for at gå forrest. 


Du vil få stor frihed i dit daglige arbejde, og det er derfor også vigtigt at du er ansvarsbevidst, og i stand til at prioritere og planlægge din tid. Til gengæld vil du få mulighed for at arbejde i en afdeling hvor ikke to dage er ens, og hvor der er et konstant behov for udvikling og nytænkning for at sikre vores kunder får den bedst tænkelige indkøbsoplevelse. Det er derfor, at MADarbejdere arbejder hos os – og ikke noget andet sted.

Dine arbejdsopgaver er mangeartede og ansvaret stort

Du har blandt andet ansvar for at følgende opgaver løses

  • Sikre en altid inspirerende, velopfyldt og veltrimmet grønt- og blomsterafdeling
  • Varebestilling og prisstyring
  • Opbygning af spændende og inspirerende udstillinger og smagsprøver
  • Ansvarlig for afdelingens salg, svind og indtjening
  • Kvalitetssikring og fokus på den positive og inspirerende indkøbsoplevelse
  • Udstille og sælge sæsonens frugt – og gerne før end andre i dit lokale marked

Du er salgsorienteret og i stand til at yde kompetent vejledning til kunderne. Som person har du sans for detaljen og kan lave inspirerende udstillinger. Det er vigtigt, at du brænder for at give dine kunder en god oplevelse med hjem. Du har erfaring indenfor området, et stort produktkendskab og er gerne uddannet indenfor detail.

Du har erfaring med salg og ledelse, og formår at udvikle, inspirerer og motivere dine medarbejdere. Det er vigtigt, at du har sans for detaljen og kan planlægge dine opgaver samt få eksekveret på dine planer for salg

Salg og service kan du til fingerspidserne, og tænker altid kunder og salg i din måde at arbejde på.

Vi tilbyder

Et spændende og varieret job i en dynamisk virksomhed. Indflydelse på egen arbejdssituation og udvikling. Gode arbejdsforhold samt personalegoder.

Synes du ovenstående lyder spændende, så send en ansøgning via linket her på siden, og uddyb gerne hvorfor du ønsker at blive en del af vores spændende virksomhed.

Vi gør opmærksom på, at der vil blive afholdt samtaler løbende.

Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Varierende arbejdstider
Arbejdssted: Bispebjerg
Kontaktperson:
Lars Ringgaard
Telefon: 35 81 33 04
Mobil: 51 31 14 23
Hjemmeside: http://www.meny.dk
Del opslaget:
MENY er Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd.

MENY kæden introducerer et koncept med stærkt fokus på specialiteter, ferskvarer og god, faguddannet betjening. MENY har markedets største varesortiment – både til hverdag og fest – og byder på en kærkommen fornyelse i dagligvarehandlen herhjemme.

Kæden har 120 butikker i Danmark, heraf 10 særlige MENY Gourmet-butikker, og beskæftiger godt 5.500 madarbejdere.