MENY Dragør søger en serviceminded salgsassistent til Frugt & Grønt

MENY Dragør søger en ambitiøs salgsassistent til vores F&G afdeling, der skal være med til at sikre, at vores gæster oplever super kvalitet samt et spændende varersortiment. Sammen med dine kolleger skal du sørge for, at butikken fremstår salgsklar og inspirerende for vores kunder.

Du vil blive en del af en butik i udvikling, hvor vi generelt oplever en travl hverdag med mange kunder. Du vil i den forbindelse få en vigtig rolle i vores koncept. Du vil få mulighed for at arbejde i en butik, hvor ikke to dage er ens, og hvor der er et konstant behov for udvikling og nytænkning for hele tiden at sikre, at vores kunder får den bedst tænkelige indkøbsoplevelse.

Vi holder af mad – vi tænker, taler, lever, ånder, sælger og spiser mad

I MENY er vi passionerede. Vi er til for madelskere, og vi ved, at det kræver friske varer og ny inspiration på menuen – hver dag. Vores personale er faguddannet, og vores medarbejdere er ikke blot medarbejdere, de er MADarbejdere. Vi er netop nu i færd med at gennemføre branchens mest omfattende uddannelse og træningsforløb for alle medarbejdere i vores butikker, og vi er stolte og ambitiøse - meget ambitiøse.

Det er derfor, at MADarbejdere arbejder hos os – og ikke noget andet sted.

Brænder du for kvalitet og god kundeservice – og vil du være med til at skabe rammerne for byens bedste fødevaremarked? Så er du måske den MADarbejder, vi søger.

Arbejdsopgaver:

  • Sikre en altid inspirerende, velopfyldt og veltrimmet frugt- og grøntafdeling med kvalitet i absolut særklasse
  • Servicere og inspirere vores kunder og skabe indkøbsoplevelser i topklasse
  • Varebestilling, kvalitetssikring og prisstyring
  • Opbygning af spændende og inspirerende udstillinger, skåret og pakket frugt, smagsprøver mm.

Du:

  • Er kvalitetsbevidst og har sans for detaljer
  • Er salgsorienteret og i stand til at yde kompetent vejledning
  • Brænder for at give dine kunder en god oplevelse med hjem
  • Er kreativ i dine udstillinger
  • Må gerne have erfaring inden for detail

Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job i en dynamisk virksomhed
  • Gode arbejdsforhold samt personalegoder

Du får et spændende og varieret job i en vækstorienteret virksomhed, hvor du er tæt på beslutningerne, og hvor du kan være med til at præge din egen arbejdssituation og udvikling. For den rette kandidat er der gode udviklingsmuligheder gennem vores interne uddannelses- og karriereprogrammer.

Jobbet er en fuldtidsstilling, hvor du på linje med det øvrige personale vil indgå i en turnusordning med arbejde hver anden weekend.

Synes du ovenstående lyder spændende så send en ansøgning via linket her på siden, og uddyb gerne hvorfor du ønsker at blive en del af vores spændende virksomhed.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte købmanden, Thomas Andersen, på tlf. 22722855 eller F&G chefen, Bjarke Lytje, på tlf. 42689980 eller på email  045003@meny.dk.  

Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Dragør
Kontaktperson:
Thomas Andersen
Hjemmeside: http://www.meny.dk
Del opslaget:
MENY er Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd.

MENY kæden introducerer et koncept med stærkt fokus på specialiteter, ferskvarer og god, faguddannet betjening. MENY har markedets største varesortiment – både til hverdag og fest – og byder på en kærkommen fornyelse i dagligvarehandlen herhjemme.

Kæden har 120 butikker i Danmark, heraf 10 særlige MENY Gourmet-butikker, og beskæftiger godt 5.500 madarbejdere.