Servicechef søges til MENY Østerbro Østerfælledtorv

MENY Østerbro Østerfælledtorv søger en engageret og kompetent servicechef til vores butik. Som servicechef er du et vigtigt omdrejningspunkt i butikkens daglige drift, og du har det daglige ansvar for at kasselinje, kiosk og posthus fungerer upåklageligt, og dermed er med til at sikre, at vores kunder får den bedste indkøbsoplevelse. Du sætter servicestandarder højt og er i stand til at få dette kanaliseret ud gennem dine medarbejdere.

Du er som servicechef afdelingens og butikkens ansigt ud ad til, hvilket gælder for såvel kunderne i butikken samt hos vores engagerede medarbejdere. Du skal være med til at motivere og inspirere personalet, samt sikre at koncepter og rutiner overholdes og udvikles.

Arbejdsopgaver:

  • Bemandingsplanlægning og omkostningsstyring i kasse og kiosk
  • Håndtering af blade og aviser, tips og lotto 
  • Ansvarlig for post  
  • Opfølgning på rutiner og arbejdsgange
  • Salgsplanlægning samt overholdelse af afdelingens budget og målsætninger
  • Daglig ledelse af afdelingens medarbejdere med fokus på fastholdelse, udvikling og daglig motivation
  • Det forventes, at du deltager i butikkens øvrige drift efter behov

Personlige egenskaber:

  • Smilende og udadvendt med en stor lyst til at give vores kunder den absolut bedste indkøbsoplevelse
  • Struktureret og kvalitetsbevidst
  • Kan overholde koncepter/retningslinjer og sætter høje standarder for regler/rutiner
  • Erfaring fra lignende stilling, optimalt fra detailhandlen 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og varieret job i en dynamisk virksomhed
  • Indflydelse på egen arbejdssituation og udvikling
  • Gode arbejdsforhold samt personalegoder
  • En fuldtidsstilling med fri hver 2 weekend – dog fri hver søndag.

Vi går efter de stærkeste kandidater

Som person er du vant til at yde ekstraordinær kundeservice og du har evnen til at holde hovedet koldt i pressede situationer. Har du erfaring fra en lignende stilling, vil det være en stor fordel.

Vi kan tilbyde dig muligheden for videreuddannelse på hos Dagrofa samt en arbejdsplads, hvor fokus er på kunden, samarbejdet med dine kollegaer og ønsket om at præsentere den perfekte butik hver dag.

Synes du ovenstående lyder spændende så send en ansøgning via linket her på siden, og uddyb gerne hvorfor du ønsker at blive en del af vores spændende virksomhed.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Østerbro
Kontaktperson:
Butikschef - Kristian Jacobsen
Telefon: 20 63 52 83
Hjemmeside: http://www.dagrofa.dk
Del opslaget:
MENY er Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd.

MENY kæden introducerer et koncept med stærkt fokus på specialiteter, ferskvarer og god, faguddannet betjening. MENY har markedets største varesortiment – både til hverdag og fest – og byder på en kærkommen fornyelse i dagligvarehandlen herhjemme.

Kæden har 120 butikker i Danmark, heraf 10 særlige MENY Gourmet-butikker, og beskæftiger godt 5.500 madarbejdere.