Delikatesseleder søges til MENY Korup

MENY Korup søger en dygtig, smilende og engageret delikatesseleder, som skal være med til at fastholde og fortsætte den gode udvikling i vores delikatesseafdeling. Har du lyst, energi og faglig viden til at fastholde og forstærke vores markedsledende position som Danmarks førende gourmetsupermarked? Elsker du at lave mad, inspirere kunder og lede andre medarbejdere til succes? Så er jobbet sikkert noget for dig. 

Vi deler din madglæde og søger din passion

Vil du have ordenlige arbejdsforhold, større respekt for dit håndværk, mere rum til at udfolde din faglighed og bedre plads til din passion?
I MENY ved vi, at kompromisløs kvalitet tager tid og deler din passion for store smagsoplevelser. Hvorfor? Fordi vi er hele Danmarks fødevaremarked, fordi vores kunder forventer det og fordi du fortjener det!  

Vores MENY – dine arbejdsopgaver er blandt andet, at:

  • være med til at udvikle nye retter og måltidsløsninger
  • sikre at vores stærke koncepter, egenkontrol og faste rutiner overholdes
  • deltage i den daglige produktion og kundebetjening  
  • optimere og fastholde bruttoavanchen
  • lede og engagere et hold bestående af 3 fuldtidsmedarbejderer og 4 deltidsansatte
  • holde innovative og inspirerende oplæg med fokus på sæsonbetonede varer
  • have kontakt med vores leverandører
  • følge udviklingen inden for fødevaremarkedet
  • være med på rejsen ”fra pris til prisværdighed”.     

Godt håndværk, faglig stolthed og madglæde

Du er udlært delikatesseassistent, kok eller lignende – gerne med flere års ledelseserfaring inden for dekikatesseområdet. Som person er du pligtopfyldende, ansvarsbevidst, initiativrig, brænder for gode råvarer og elsker mad. I øvrigt kan du genkende dig selv ved, at:

  • du kan tage ansvar, er fleksibel, udadvendt, kvalitetsbevidst og sætter høje standarder for hygiejne.
  • du ønsker at betjene alle vores kunder, give dem god vejledning og skabe gode og inspirerende købsoplevelser. 
  • du arbejder effektivt og kvalitetsbevidst i en tempofyldt hverdag
  • du glæder dig til at komme i gang

Vi går efter de stærkeste kandidater 

I MENY Korup skal du være indstillet på at komme til en butik, hvor målet er at skabe dramatisk vækst! Du får et spændende og varieret job i en dynamisk virksomhed, hvor du kan være med til at præge din egen arbejdssituation og udvikling. Du skal være med til at udvikle vores delikatesseafdeling gennem de innovative tiltag, vi i fællesskab skaber.  

Synes du ovenstående lyder spændende så send din ansøgning via linket her på siden snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette til jobbet. Uddyb gerne hvorfor du ønsker at blive en del af vores spændende virksomhed.

Ansøgningsfrist: Løbende
Tiltrædelse: Snarest muligt
Arbejdssted: Korup
Kontaktperson:
Tomas Stjerne-Holm
Mobil: +45 65941210
Hjemmeside: http://www.dagrofa.dk
Del opslaget:
MENY er Danmarks nye fødevaremarked og er ejet af Dagrofa sammen med landets selvstændige købmænd.

MENY kæden introducerer et koncept med stærkt fokus på specialiteter, ferskvarer og god, faguddannet betjening. MENY har markedets største varesortiment – både til hverdag og fest – og byder på en kærkommen fornyelse i dagligvarehandlen herhjemme.

Kæden har 120 butikker i Danmark, heraf 10 særlige MENY Gourmet-butikker, og beskæftiger godt 5.500 madarbejdere.