Driftskoordinator til lønklargørelse og bemandingsstyring

Driftskoordinator til lønklargørelse og bemandingsplaner på lager

Vi søger en dygtig og erfaren specialist der brænder for at yde back-office service og som forstår at bidrage til helheden. En specialist der kan forene høj administrativ akkuratesse med godt humør, kan skabe relationer og tage ejerskab og som har overblik i en travl hverdag.

Vi leder efter ægte engagement og stærke kompetencer hos vores nye kollega. Servicecentret er omdrejningspunktet for ledere og medarbejdere på terminalen, så du skal kunne trives i et miljø, hvor der er meget ”trafik” på kontoret og hvor ikke to dage er ens. Du bliver en del af et team, hvor der er fokus på kvalitet, effektivitet og det gode samarbejde.

I jobbet skal du bl.a. tilsikre en høj kvalitet i timeregistreringerne der ligger til grund for lønudbetalingen, tillige med en slutkontrol af den endelige lønudbetaling for i alt 450 medarbejdere. Du vil skulle styre vores tidsstyringssystem ProMark inklusiv lagerets overenskomster, og sikre at virksomheden til enhver tid er opdateret på og overholder gældende overenskomster.  En anden vigtig opgave for dig, bliver vores bemandingsplanlægning som du bliver koordinerende på.

Du bliver sparringspartner i alle spørgsmål omkring løn og bemandingsplaner, derudover vil der være en række administrative ad-hoc opgaver du skal varetage for driften. Som eksempler kan nævnes vikarstyring, bonus beregning, udarbejdelse af statistikker og bestilling af forbrugsvarer. Alle sammen opgaver som er tæt forbundet med driften af lageret, derfor er det meget væsentligt at du har det godt i en funktion med mange afbrydelser og at du er en serviceminded person, som ønsker at hjælpe og bidrage med løsninger.    

Du vil møde klare forventninger til dine løsninger og resultater, og din succes afhænger af din evne til at være ambitiøs med det du laver og samtidig med at dine ”kunder” får en god oplevelse i kontakten med dig. Vi forventer, at du kender afdelingens mål og ved, hvordan du bidrager til dem. Du får sparring og udviklende feedback undervejs, og når du skaber resultater, anerkender vi det. Når vi siger, at der forude venter ansvar og udviklingsmuligheder – så mener vi det.

Vi har høje forventninger til dig

Det bedste udgangspunkt for at kunne blive en succes i jobbet, er at du har solid erfaring med at klargøre til en lønkørsel. Du har den rutine og erfaring der skal til for at du kan støtte dine 2 primære kolleger. Du skal også have erfaring med timeregistrering og det vil være en fordel hvis du er specialist i Promark. Derudover skal du have fuldstændig styr på lageroverenskomsten indenfor Dansk Erhverv/3F, herunder holddriftsaftale og forskudttidsregler samt overenskomst for HK-lagerområdet. At læse og fortolke overenskomster, lokalaftaler og bonusaftaler er et ”must” for at kunne varetage jobbet.

Du har gennem din erfaring også oparbejdet kompetencer indenfor god kommunikation, dvs. du har let ved at skabe tillid og få den gode dialog. Du møder kollegerne med et smil og bruger din humor intuitivt.

Som person er du god til selvstændigt at gå til opgaverne. Din rutine og dit overblik over lønprocesserne gør, at du kan holde hovedet koldt og bevare fatningen uden at det går ud over kvaliteten i dine løsninger. Du har en struktureret og detaljeorienteret tilgang til opgaveløsningen.

Din uddannelse er ikke det vigtigste, måske er du kontor- eller handelsuddannet, eller måske er du oplært i praktikkens ”skole”? Det er derimod vigtigt, at du har flair for it og er en rutineret bruger. Vi anvender tidsregistreringssystemet Promark, som er en fordel at du behersker, og bruger også Excel og Googlemail dagligt, som du skal beherske på superbrugerniveau.

Stillingen er en fuldtidsstilling og arbejdstiderne er placeret indenfor tidsrummet kl. 07.00 - 16.30 mandag til torsdag og 07.00-15.00 fredag. Vi forventer ansættelse pr. 1. December 2018 eller hurtigst muligt.

Din udvikling er vores udvikling – og det tager vi et fælles ansvar for

Du vil møde klare forventninger til din adfærd, dine løsninger og dine resultater, og din succes afhænger af din evne til at være en ambitiøs og dygtig medarbejder samtidig med at dine kolleger og samarbejdspartnere får en god oplevelse i kontakten med dig. Vi forventer, at du kender din afdelings mål og ved, hvordan du bidrager hertil. Du får sparring og udviklende feedback undervejs, og når du skaber resultater, anerkender vi det. Når vi siger, at der forude venter ansvar og udviklingsmuligheder – så mener vi det.

I Dagrofa venter cirka 14.000 engagerede kolleger på tværs af landet på at byde dig velkommen. 
Vi er en af Danmarks største dagligvarekoncerner, og du får kolleger både i butik, på kontor, på lager og på landevejen.

Send din ansøgning

Vi indkalder løbende til samtaler og afslutter rekrutteringen, når den rette kandidat til jobbet er fundet. Send din ansøgning hurtigst muligt og kom i betragtning til et spændende job hos os.

Du kan kontakte Logistikchef Henrik Madsen på 7233 3011, hvis du ønsker at høre mere om jobbet inden du søger.

Stillingen søges via linket i opslaget eller: www.dagrofa.dk og via fanen ”Søg job i Dagrofa 

Ansøgningsfrist: Snarest
Tiltrædelse: Snarest
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: Vejle
Kontaktperson:
Henrik Madsen
Mobil: +45 22126325
Hjemmeside: http://www.dagrofa.dk
Del opslaget:
Dagrofa Logistik er Dagrofas salgs- og logistikselskab. Vi leverer ikke blot dagligvarer til Dagrofas egne kæder, men vi er også totalleverandør til en række kiosk- og conveniencekunder samt andre supermarkedskæder i både Danmark og på eksportmarkeder.

Vi råder over et bredt og alsidigt sortiment med over 18.500 unikke varenumre inklusiv et prisvindende Private Label program.

Dagrofa Logistik er en værdiskabende samarbejdspartner med mere end 40 års ekspertise i kundetilpassede løsninger. Vi har strategisk placerede lagre i Vejle, Herning og Ringsted, hvor cirka 500 dedikerede medarbejdere hver dag kæmper for at levere de bedste fødevareoplevelser.